Få din besked vist her
Bliv vist overalt på siden med en shoutcast. God måde at fremhæve ens profil.
Dokumenter

Lejekontrakt

For at sikre begge parter bedst muligt, vil vi anbefale altid at få lavet en skriftlig lejeaftale mellem udlejer og lejer, hvad enten det er et værelse, lejlighed, ejerlejlighed eller villa der lejes/fremlejes. Du kan som lejer altid kræve det, men det er ikke et lovkrav. Så tænk dig om hvis udlejer nægter at lave en, og spørg ind til hvorfor han/hun ikke er interesseret i det.

Det er altid en god ide at den skriftlige lejekontrakt indeholder informationer om lejemålet, så som, størrelse, husleje, depositum, samt hvilken stand lejemålet overtages i, og hvilken stand det skal afleveres i ved fraflytning. Desuden bør der fremgå opsigelsesvarsel på lejekontrakten.

Skrives der ikke lejekontrakt, gælder kvittering på indbetaling af husleje eller betaling af depositum og forudbetalt husleje, som bevis for, at du har lejet lejligheden. Derfor er det ekstra vigtigt, at du får kvittering, når der ikke er nogen lejekontrakt.

Standard leje kontrakt kan downloades her (autoriseret af By- og Boligministeriet)