Username or password was incorrect
Your account is locked
The profile has been deleted
Log in using Facebook Log in with Google

Pendlerværeles Aarhus

Hvorfor søge et pendlerværelse?

Arbejder du langt fra din bopæl, så kan du ende med at bruge mange kedelige timer på transport fra hjem til arbejde og retur igen. Timer som de fleste nok hellere ville bruge på så meget andet. Det kan også være du er eller skal igang med et praktik- eller elevophold i en anden by i forbindelse med studierne, og dermed blot i en bestemt periode har den lange vej frem og tilbage. Under alle omstændigheder er det mange timers transport som man helst gerne vil være foruden. Selvom Danmark er et lille land, så skal man ikke lade sig snyde. En tur i tog fra København til Aarhus tager 3 timer. Og skal man retur samme dag bruger man pludselig 6 timer ud af døgnets 24 timer på at sidde i et tog. Når du står i den situation, at du har langt til arbejde, praktik eller noget helt tredje, har man enten valget at flytte tættere på eller at pendle. Måske har man familie og børn, der gør at det ikke er en mulighed at flytte til en anden by, eller måske har man bare ikke lyst til at flytte. Det skal man heller ikke tvinges til - og det er her pendlerværelset kommer ind i billedet.

Find et pendlerværelse i Aarhus

Flere og flere udlejere er begyndt, at være åbne for idéen om, at have en pendler boende på deres ledige værelse.
Så selvom der ikke nødvendigvis står i en annonce, at det er et pendlerværelse, skal det ikke holde dig fra at kontakte udlejeren. Da det kræver mindre for udlejeren at have en pendler boende end en ‘fuldtidsroommate’ vil mange være positive over for henvendelser fra pendlere, og der vil i de fleste tilfælde også være mulighed for at få en mindre husleje end hvad der står skrevet i annoncen, når du er pendler. Så du skal ikke holde dig tilbage hvis du fra søgesiden ikke synes der er noget stort udvalg af pendlerboliger i Aarhus.

Ved leje af et pendlerværelse gælder de samme regler som ved normalt leje af et værelse. Du er omfattet af lejeloven, og det er dermed en god ide at sørge for, der bliver skrevet kontrakt med udlejeren inden lejeperioden går i gang - både for dig og udlejerens skyld.

Pendlerværelser er typisk møbleret, så du ikke selv behøver stå for indkøb til dette.

Find pendlerværelser i Aarhus her. Husk at kig efter boksen med pendlerikonet i højre hjørne af annoncen.