eller
Brugernavn eller kodeord er forkert
Din konto er låst
Profilen er blevet slettet
Logger du normalt ind med Facebook? Log ind med Google

Ungdomsbolig København

Du kender nok København bedst for Den lille Havfrue, Amalienborg og Strøget. Danmarks hovedstad er dog langt mere end dette. Som Danmarks største by er der mange muligheder inden for alt lige fra uddannelse og jobs til shopping og kultur. Derfor er byen også en af de absolut mest attraktive byer at bosætte sig i. Over 1 million danskere har allerede bosat sig i København. Er du den næste?

Bolig i København

Som nævnt er København en rigtig attraktiv by, og hvert år kommer der nye danskere til byen for enten at arbejde eller studere på en af de mange uddannelsesinstitutter byen kan tilbyde. Derfor ligger der også mange ungdomsboliger i byen. En ungdomsbolig kan både være en lejlighed, som tilhører et boligselskab, som udlejer til studerende, men en ungdomsbolig kan også være et kollegieværelser som er del af et kollegium. Fælles for begge boligformer er at man skal være under uddannelse for at kunne have mulighed for at leje boligen. Du skal kunne dokumentere at du er under uddannelse og der vil typisk være kontrol om ens fortsatte studieaktivitet årligt. Du kan bo i en ungdomsbolig indtil endt uddannelse, hvorefter du har tre måneder til at fraflytte boligen.

Livet i København

Udover en stor boligmasse har København også en hel del andet at byde på. Indre by byder på alverdens shopping muligheder, caféer, museer og ikke mindst Tivoli. Der er altid liv i centrum, og altid noget at foretage sig. Når bylivet bliver for meget, kan man udnytte nogle af de mange parker og grønne arealer, som København rummer. I alle københavns bydele er der tilhørende grønne arealer. Valby har den flotte Valbyparken, hvor der både er legeplads mulighed for picnic, frisbee golf, foldbold, og en gåtur langs vandet. Vesterbro og Frederiksberg har Søndermarken og Frederiksberg Have, mens Indre by rummer Kongens Have, som mange københavnere bruger som samlingspunkt om sommeren til grill og boldspil. Fælledparken, som er Danmarks største park rummer også uendelige muligheder for både børn, unge, voksne og ældre. Alt i alt får du i København det bedste af begge verdner. Du får bylivet hvor du kan shoppe og opleve byen når du har lyst, men du kan også trække dig tilbage og nyde naturen i ro og fred.

Vil du bo i København?

Leder du efter en ungdomsbolig i København, skal du være forberedt på at der kan være lange ventelister til diverse boliger. Derfor kan det være en god idé at skrive dig op til en ungdomsbolig så hurtigt du kan. Kommer du på venteliste, kan du finde en midlertidig bolig, som du kan leje indtil du bliver tilbudt en studiebolig. Find ledige værelser i København her, mens du venter på ungdomsboligen.