Kollektivet Placebo søger ny beboer M/K
Willemoesgade - København
Beskrivelse
Har du lyst til at bo i kollektiv sammen med 8 andre mennesker? (OBS! Kontakt via mail opgivet sidst i opslaget). Kollektivet Placebo består lige nu af fire mænd og fire kvinder i alderen 28 til 35 år, der alle bidrager til at skabe et fælles og hjertevarmt hjem. Vi søger en niende beboer, en mand eller en kvinde, som er på alder med os og deler lysten til at deltage aktivt i vores fællesskab. Vi har fællesspisning hver dag, hvor vi skiftes til at lave aftensmad. Herudover har vi weekendture, arbejdsweekender, månedlige husmøder, fester og aftener hvor vi hygger i vores stue med film, spil, musik eller hvad der nu er moderne for tiden. Placebo er en 450 m2 herskabslejlighed på Willemoesgade fordelt på to etager med ni værelser af forskellig størrelse, samt to dejlige stuer med en brændeovn, et hyggeligt køkken, gæsteværelse, vaskerum og et badeværelse på hver etage. Derudover deler vi en tagterrasse med seks andre kollektiver. Huslejen er ca. 4.000 kr./mdr. og inkluderer forbrug, kabel-tv, HBO Nordic, Netflix, internet, rengøring, avis og forsikring. Dertil kommer ca. 1.500 - 1.800 kr./mdr. til vores fælles madordning. Prisen for andelen er ca. 30.000 kr., som returneres ved udflytning. Hvis du er interesseret i at komme og møde os, så send en mail, senest onsdag den 25. oktober, hvor du skriver om dig selv, hvorfor du ønsker at bo i kollektiv med 8 andre og hvad dine forventninger til kolle-livet er. Samtaler vil blive afholdt den 6. og 8. november. Indflytning er i udgangspunktet den 1. januar, men med mulighed for at det bliver 1. december. Vi glæder os til at høre fra dig! Bedste hilsner, Matilde, Jens Kristian, Jesper, Fie, Sara, Nicolai, Bo og Ida Maria NB: Placebo er desværre ikke et kollektiv for par, børn og husdyr. Af hensyn til vores fællesspisning søger vi ikke vegetarer og personer med mange madallergier.
Fuld info om værelset
- Husleje
- kr. 4.000
- Depositum
- 30.000
- Værelser
- 1
- Indflytning
- Straks
Du kontakter udlejeren direkte via Facebook, en Facebook-konto kræves for at kontakte udlejeren.