eller
Brugernavn eller kodeord er forkert
Din konto er låst
Profilen er blevet slettet
Logger du normalt ind med Facebook? Log ind med Google

Kollegie

Søger du et kollegieværelse, så kan du her læse lidt om hvad du kan forvente dig ved at leje et kollegieværelse og hvilke krav der stilles for at du i det hele taget vil kunne blive taget i betragtning til et værelse i et kollegium.

Hvad er et kollegie

Et kollegie (eller kollegium) er et større boligkompleks hvor studerende kan bo til leje i den tid, de er studerende. Et kollegie består normalt af en masse enkeltværelser til privat brug og nogle fællesarealer til fri benyttelse af alle lejere i kollegiet. Hvorvidt badeværelse og køkken er privat eller fælles varierer alt efter kollegiet. Nogle kollegieværelser består udelukkende af selve værelset, og dermed ikke badeværelse, toilet og køkken, som dermed skal deles med et antal andre beboere på kollegiet. Andre og ofte nyere kollegier tilbyder privat badeværelse med toilet samt et the køkken som del af værelset, og dermed er der ikke lige så mange fællesfaciliteter. Et alternativ er også et privat badeværelse tilhørende værelset, men fælleskøkken. Der er altså mange variationer af et kollegieværelse. Du kan ofte se på kollegiernes hjemmeside hvilken type værelse de tilbyder.

Derfor skal du bo på kollegium

Som studerende søger man ofte et fællesskab og netværk som man kan dele sine unge studieår med. På et kollegie er der rig mulighed for at skabe de nødvendige fællesskaber og venskaber man ønsker. Dertil er alle beboere på kollegiet i samme båd og samme sted i livet, hvilket ofte gør det nemmere at skabe relationer til hinanden. I eksamensperioder er der også regler og forståelse for at der skal være stille i perioder og man respekterer hinanden, som ‘normale’ naboer måske ikke ville gøre i samme grad. Du har altid en støttende medstuderende ved din side og det kan gøre studietiden både nemmere og sjovere.

Disse krav skal du være obs på

Har du ret til eet kollegieværelse? Generelt set kan kollegieværelser tilbydes til unge, studerende mellem 18-30 år. Dertil er det et krav at du er aktivt studerende. Har du en elevplads kan du ligeledes søge et kollegieværelse. Du kan ikke være på orlov, sygemeldt eller færdiguddannet. Som regel udlejes et kollegieværelse kun til én person. Er der dog tale om et kollegie hvor to eller flere værelser udlejes samlet kan par godt leje sig ind her. Er der tale om en såkaldt kollegie- eller studielejlighed (med flere end ét værelse) er det ofte kun nødvendigt at den ene part er studerende. Der er jævnligt kontrol, hvor du skal kunne dokumentere at du fortsat er aktivt studerende. Efter endt uddannelse har du dog 3 måneder til at fraflytte kollegieværelset.

Kollegieværelser har typisk venteliste, og derfor skal du skrive dig op til et kollegieværelse så hurtigt du kan komme til det. Mens du venter på tilbud fra et kollegie, kan du finde bolig til leje, som du kan leje midlertidigt lige her.